Elevernes stemme.
Elevrådet er sammensat af elever fra alle fire skoler.
På de tre grundskoler, Mørdrupskolen, Grydemoseskolen og Espergærdeskolen er der elevråd i indskoling og mellemtrin.
På Tibberupskolen er der elevråd for udskolingen.
Elevrådene for de mindre elever er dannet af elever fra alle klasser. Elevrådene mødes flere gange årligt på egne skoler, og arbejder med at elevernes stemmer er med i dagligdagen i skolen. SFO og klub arbejder også med elev / børneinddragelse i den måde de tilrettelægger deres tilbud.
Elevrådet på Tibberupskolen vælges i starten af skoleåret. Der vælges 4 elever pr. årgang fra 7., 8. og 9.kl. Elevrådet vælger egen for – og næstforperson, som sammen med to elever fra elevrådet repræsenterer alle elever i skolebestyrelsen.
Elevrådet deltager i UTH, - Unge elevrådet i Helsingør Kommune, og er medlem hos danske skoleelever.
En gang årligt mødes elevråd fra udskoling med de øvrige elevråd.