Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skoleudviklingssamtale

Referat af skoleudviklingssamtalen for Espergærde Skoledistrikt

Skolens navn

Espergærde Skole / Tibberupskolen

Dato for samtalen

17. marts 2026

Kl. 09:00-12:00

Deltagere

Espergærde Skole/Tibberupskolen: Repræsentanter fra ledelsen, skolebestyrelsesrepræsentant og lærere.

Administrationen: Centerchefer og repræsentanter fra Staben i Center for Børn, Unge og Familier.

Formål med samtalen

Skoleudviklingssamtalerne skal:

  • Styrke dialogen

  • Skabe fælles forståelse og samarbejdet om udviklingen af skolen

Materiale udsendt som grundlag for samtalen

 

Datapakke til skoleudviklingssamtalen:

  • Dagsorden / program for skoleudviklingssamtalen

  • Referat fra fokusgruppeinterview med 6 elever fra elevrådet

  • Beskrivelse af trivselsarbejdet

  • Beskrivelse af tværfagligt samarbejde

  • Flowchart for trivselsarbejdet på Espergærde Skole

  • Data for Folkeskolens Nationale Overgangstest i dansk og matematik i Espergærde Skoledistrikt

  • Trivselsrapporter for elever i Espergærde skoledistrikt

  • Data om overgange til videre uddannelse for Tibberupskolen

Program for skoleudviklings-samtalen

  1. Undervisning på Challengerholdet

  2. Elevers perspektiv omkring sociale fællesskaber

  3. Drøftelse af fokuspunkter på tværs af Espergærde Skolers matrikler

  4. Drøftelse af fokuspunkter for Tibberupskolen

  5. Afsluttende drøftelser

Evaluering fra sidste samtale

Det er første skoleudviklingssamtale efter dette koncept, derfor er der ikke evaluering fra tidligere.

To tværgående Udviklings- og indsatsområder 

Følgende blev drøftet:

  • Faglig og social trivsel

    Faglig og social trivsel er et udviklings- og indsatsområde besluttet af Børne- og Uddannelsesudvalget. Der er fokus på, at alle elever skal trives både fagligt og socialt på skolen.

    Espergærde Skoledistrikt har fokus på faglige og sociale elevfællesskaber. Der er forskellige indsatser i gang fx: legepatruljer, kulturcrew, bevægelsescoach og fokus på at igangsætte initiativer i pauserne, så alle elever har et fællesskab at deltage i. Fagligt er der struktureret opfølgning i matematik og læsning, samt fokus på deltagelse i læringsfællesskaber.

    Trivselssamarbejde med Skoleteam, godt og tæt samarbejde med psykologerne og velfungerende at der holdes FT (Tværfagligt Forum) på distriktsniveau.

     

     

     

     

  • Deltagelsesmuligheder for flere børn og unge

    Deltagelsesmuligheder for flere børn og unge er et udviklings- og indsatsområde besluttet af Børne- og Uddannelsesudvalget, da flere børn og unge skal kunne deltage i eller så tæt på almenområdet som muligt.

    Fokus på at lave indsatser i klasser samt oprettelse af mellemformer.

    Personalegruppen arbejder med ’styrkebaserede læringsfællesskaber’. Tilgangen skal give eleverne en oplevelse af øget deltagelse, ansvar og gensidig respekt samt at undervisningen understøtter trivsel, inklusion og faglig udvikling.

To Udviklings- og indsatsområder valgt af skolen

Følgende blev drøftet:

  1. Trivselsfællesskaber – fokus på fællesskaber

    Sociale fællesskaber eleverne kan deltage i fx bevægelsescoach, kulturcrew og elevråd. Derudover deltager skolen i Levende Musik i Skolen og har Erasmusprojekter. Der er også fokus på, at eleverne er en del af et læringsfællesskab fx Challengerholdet, se nedenfor.

     

  2. Talentudvikling – Challengerhold m.m.

    På skolerne i Espergærde skoledistrikt er der en talentstrategi. På Tibberupskolen er der oprettet Challengerholdet, som er en del af talentudviklingen. Challengerholdet er med til at tiltrække og fastholde elever på Tibberupskolen. Skolen har et ønske om at udvide challengerholdet fx inden for krea/innovation/design.

Drøftelse af skolens vigtigste udviklingspunkter

Følgende blev drøftet:

  • At skabe en anderledes skoledag fx med færre skift for eleverne.

  • At arbejde med at øge elevernes trivsel inden for ’Støtte og Inspiration’ fx ved at øge elevernes oplevelse af medindflydelse.

Aftaler for det kommende år

Følgende blev drøftet:

  • Skolen skal arbejde med tilrettelæggelsen af en anderledes skoledag, hvor der er fokus på, at flere børn og unge skal kunne deltage.

  • Skolen skal fortsætte med systematisk opfølgning og udvikling af den faglige trivsel for alle elever.

  • Skolen inviteres til at deltage i et udviklingsarbejde om den pædagogiske klasseplan, så den i højere grad afspejler forholdene i Helsingør Kommune og at den faglige administration af den pædagogiske klasseplan er overskuelig og let. Formålet med den pædagogiske klasseplan er at arbejde med at styrke klassefællesskabet og den sociale trivsel i klasserne.

  • At skoleudviklingssamtalen næste år foregår på en af de øvrige matrikler i Espergærde Skoledistrikt.