En skole med historie
Espergærdeskolen er den ældste skole i Espergærde, oprindeligt fra 1898. Dengang bestod bygningen kun af et klasselokale og lærerens egen bolig.
Den skole, du møder i dag, er fra ca. 1934. Skole, SFO og klub er integreret og kan benytte de mange faciliteter: Nyere tilbygning med SFO og klasseværelser for 0 -1. klasse, hvor også gymnastiksal ligger. 2.-6. årgang er i den store bygning, hvor HDS (håndværk og design)-, N/T (Natur/teknik)-, musik- og billedkunstlokaler er i kælderen. Klubben ligger midt i skolegården.
Espergærdeskolen har ca. 260 elever fordelt på to spor fra 0.-3. klasse og et spor fra 4. -6. klasse. Skolen vokser nede fra og bliver fuldt to-sporet om nogle år.
Et trygt sted at være
På Espergærdeskolen kender de fleste hinanden. Det gælder eleverne imellem – og personalet. Der er tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvilket giver tryghed for alle.
Vi har fokus på fællesskabet både i klassen, på årgangen og årgangene imellem bl.a. ved fællessamlinger, store/lille ven (0. og 4. klasse), arrangementer på tværs fx fastelaven og emneuger.
Vi vægter samarbejdet med forældrene højt – og oplever stor opbakning i forbindelse med sociale arrangementer, forældremøder og arbejdsdage.