På Espergærde Skole er de formelle rammer omkring skolehjemsamarbejdet knyttet til forældremøder og skolehjemsamtaler.
Grundskole:
Der afholdes 1 forældremøde ved skoleårets start med deltagelse af lærerne omkring en årgang. Mødet for en årgang på samme matrikel afholdes samme dag. Formål med mødet:
Understøtte samarbejdet mellem skole og hjem – herunder forventninger til hinanden.
Præsentation af lærere og klassens overordnede aktivitetskalender samt trivselspunkter.
Der afholdes 1 skolehjemsamtale i efteråret/vinter med deltagelse af klasselærer og faglærer. Formålet med mødet:
Dialog om elevplanen – med fokus på elevens faglige mål og trivsel.
Samtaler mellem skole og hjem i øvrigt aftales efter behov.
Udskoling:
Der afholdes 1 forældremøde ved skoleårets start med deltagelse af lærerne omkring en årgang. Mødet for en årgang på samme matrikel afholdes samme dag. Formål med mødet:
Understøtte samarbejdet mellem skole og hjem – herunder forventninger til hinanden.
Præsentation af lærere og klassens overordnede aktivitetskalender samt trivselspunkter.
Der afholdes 1 skolehjemsamtale i efteråret/vinter med deltagelse af klasselærer og evt. en anden lærer. Formålet med mødet:
Eleven sætter ord på egne mål og trivsel med henblik på fortsat faglig udvikling via sparring med lærer og egenrefleksion. Metode: Eleven i centrum. Alle faglærere står til rådighed for en samtale på afsatte eftermiddage.
Samtaler mellem skole og hjem i øvrigt aftales efter behov.
Kontakten mellem forældre og skole foregår på Aula.
Aula er et kommunikationssystem. Hvor meget andre skal kunne se om dig afhænger af hvad du giver tilladelse til når du logger på Aula. Du kan til enhver tid ændre dine præferencer under “min profil”.
Aula henter data fra de elevadministrative systemer, hvortil der er knyttet forskellige genveje, kaldet “Widgets”. En widget er en genvej til et andet system.
På Espergærde Skole samarbejder vi med Meebook og IST, og det er derfor deres widgets du får adgang til, når der skal vises ugeplaner, karakterer og lignende.
Hvis du ikke kan logge ind
Du er altid velkommen til at kontakte skolens kontor for at få hjælp.
De vigtigste områder – værd at kende og bruge som forælder.
Skoleskemaet finder du under “Kalender”. Hvis du har flere børn, kan du klikke dem af og på oppe for oven i skærmbilledet. Vi har ikke som sådan en kontaktbog i Aula, men du sender en besked til dit barns lærere, og så svarer de dig i Aula. Aula har ikke som sådan en ind -og udbakke, det fungerer mere som messenger med én lang tråd om et emne.